Når man har en lidelse, som man gerne vil have behandlet med akupunktur, kan det være svært at vælge den bedste akupunktør.
Fortvivl ikke. Der er flere ting, som man kan gøre, for at gøre valget lettere.
I dag har alle erfarne akupunktører patienter, der har skrevet en anbefaling af dem på nettet. Hvis der ingen anbefalinger er, eller overvejende dårlige anbefalinger ville jeg ikke vælge den klinik. Derud over kan man læse det, som akupunktøren selv skriver på nettet og stille sig selv spørgsmålet “ved han hvad han snakker om”? Hvis man kender nogen, der er blevet behandlet der, kan man tale med dem. Og sidst men ikke mindst er det en god idé at ringe og tale direkte med klinikken. Ret hurtigt kan man danne sig en mening om dem. “Er de tillidsvækkende at tale med”? “Har de erfaring med min lidelse”? “Forstår de min situation”? Og lignende spørgsmål kan man stille sig selv efter samtalen.
En anden måde at undersøge om en akupunktør er dygtig er at undersøge, om han har mange patienter. Hvis han har travlt, kan du være ret sikker på, at han er dygtig.
Jeg håber, at du kan bruge disse anbefalinger. Hvis du har andre tanker om sagen, er du velkommen til at skrive en kommentar.